Buddingform, høj gerne rund eller oval form af tin, fortinnet kobber og messing eller af keramik. Ofte har den et mønster på bund og sider, som skal overføres til buddingen, men det må ikke forhindre retten i at slippe formen, når den er færdig. En del buddingforme af metal har et låg med en høj kant omkring og en “skorsten” i midten.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet budding kommer antagelig fra fransk boudin 'blodpølse'.
Det er til at lægge gløder på, og dampen kan undslippe gennem røret, så buddingen ikke får “øjne”.
Indtil midten af 1800-tallet var buddingforme af kobber eller messing gerne opdrevne, siden gik man mere over til at presse dem i facon. De pressede eksemplarer adskiller sig fra de drevne ved at være jævnere samt af noget tyndere gods.
Se også grødform.
Artiklen stammer fra Antikguiden, Gyldendal 2008.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.