Køkken i dansk design (Multiform) med åben adgang til spiseplads. Køkkenet er opstillet i 1997, og mørke laminater er på mode; bordplader, trælister og overskabe er i mahogni.

.

Et køkken er et rum indrettet til tilberedning af mad.

Faktaboks

Etymologi
Ordet køkken kommer af middelnedertysk kökene, af latin coquina 'køkken', af coquere 'koge'.

Det middelalderlige køkken

Det middelalderlige køkken var indrettet med åbent ildsted og bageovn. I store køkkener kunne der være en brønd; i almindelige køkkener blev vand hentet ved brønden udenfor. Til spildevandet havde man, mange steder helt frem til 1900-tallet, en udslagsvask gerne med afløb til det fri.

Bryggers

Endvidere kunne der være bryggers. I 1700- og 1800-tallet var bykøkkener indrettet med åbent ildsted, retterbænk, hylder og rækker, dvs. køkkenbord med hylde under, væghylder og tallerkenrække. Den store bageovn forsvandt formentlig allerede fra bykøkkenerne i middelalderen, men bibeholdtes på landet indtil ca. år 1900.

I landhusholdninger var der bryggers til de mere tidskrævende arbejder som brygning og slagtning, mens madlavning foregik i den åbne skorsten; i Vestdanmark i stuen, i Østdanmark i et lille rum eller køkken med tilknytning til bryggerset. Med til datidens køkkener hørte, alt efter husholdningens størrelse, rum som kælder, fadebur og spisekammer.

Komfurer

Fra midten af 1800-tallet udbredtes komfurer af støbejern. I herskabshjem var køkkenet ofte placeret i kælderen eller længst borte fra lejlighedens repræsentative rum; her var også tjenestefolkenes domæne. Nye redskaber som brødmaskine og kødhakkemaskine var med til at gøre arbejdet lettere, og køkkentøj af kobber afløstes efterhånden af emalje.

Vand og gas

Køkken fra 1936

Køkkenet er rationelt indrettet på meget begrænset plads. Husmoren skulle kun gå få skridt mellem komfur, vask, køkkenbord og skabe. Gryder af rustfrit stål er hygiejniske og brødskærermaskine og bagevægt er nemme at betjene. Et helt igennem funktionalistisk køkken.

Køkken fra 1936
Af /Det Kgl. Bibliotek.
Licens: CC BY 4.0

Fra slutningen af 1800-tallet fik mange bykøkkener indlagt vand. På landet skete det oftest i form af rindende vand i bryggerset, mens køkkenet flere steder først fik indlagt vand i 1950- og 1960'erne. Gas fik mange bykøkkener indlagt omkring år 1900, på landet fra 1940'erne med flaskegassens fremkomst.

Det rationelle køkken

Med funktionalismen ændredes køkkenindretningen igen. Idealet var nu mere rationelle og hygiejniske køkkener med masser af skabe til køkkentøj og service. Det pyntelige forsvandt, og køkkenet blev mere klinisk, det såkaldte laboratoriekøkken.

Velfærdssamfundets køkken

Fra slutningen af 1950'erne afløste de nye elementkøkkener i løbet af de næste årtier mange af de gamle køkkener, først på landet siden i byerne. Samtidig blev køkkenet elektrificeret med kogeplader eller elektrisk komfur, køleskabe og frysere og elektriske køkkenmaskiner.

Spisekøkkenet blev også almindeligt fra slutningen af 1950'erne, hvorved køkkenarbejdet blev mere synligt. Med spisekøkkenet og siden alrummet blev køkkenet mange steder familiens foretrukne opholds- og arbejdssted. Se også Danmark (køkken) og kogekunst.

2000-tallets køkken

Med udbredelsen af supermarkeder og muligheden for at købe færdigt tilberedt mad, bliver nogle moderne lejligheder udstyret med, hvad der kan benævnes tekøkkener. Der er meget begrænset plads til madlavning, til gengæld er køkkenet en integreret del af stuen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig