Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

komfur

Oprindelig forfatter Boyh Seneste forfatter Redaktionen

komfur, indretning i køkken for tilberedning af mad. Et komfur var oprindelig var det et lukket ildsted, enten i form af en fritstående kasse af jern med et jernrør, der fører røgen væk, eller en konstruktion, hvor dækplade, forplade og en eller to sideplader var af jern, mens de øvrige sider samt røgkanalen var muret op.

I dækpladen var der åbninger, der ved hjælp af false og ringe kunne gøres større eller mindre. Her anbragtes kogekar og pander.

Ordet komfur kommer af nederl. komfoor, af fr. chauffoire 'varmestue', af chauffer 'varme'.

Komfuret havde tillige en vandgryde og en stege- og bageovn. Der fyredes med brænde, tørv eller kul. Forløbere for komfuret kendes fra 1700-t., men først i løbet af 1800-t. blev komfuret almindeligt overalt, og i begyndelsen af 1900-t. havde det helt afløst det åbne ildsted.

Annonce

I byerne blev brændekomfurer i løbet af 1900-t. afløst af gasapparater og gaskomfurer, mens man på landet først fik den mulighed med flaskegassen fra slutningen af 1940'erne.

I anden halvdel af 1900-t. blev de elektriske komfurer næsten enerådende i de private husholdninger. Op igennem 1980'erne og 1990'erne blev komfurerne videreudviklet med kombinationsovne, grill og indbygget mikroovn.

1990'ernes bud var en ofte fritstående kogeenhed, der kombinerer gas og el, er udstyret med flere slags ovne samt evt. friteuse, hvor de tidligere spiral- eller massekogeplader er erstattet af en glaskeramisk plade, der dækker hele komfurets overside. Se også bagning, induktionskomfur og elkogeplade.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Else-Marie Boyhus: komfur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108395