Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

frysning

Oprindelige forfattere JyTh og LSki Seneste forfatter MHansen

Frysning. Milbak Frysehus ved Sulsted i Nordjylland, opført 1955, er et af de få tilbageværende andelsfrysehuse, som stadig er i brug.

Frysning. Milbak Frysehus ved Sulsted i Nordjylland, opført 1955, er et af de få tilbageværende andelsfrysehuse, som stadig er i brug.

frysning, konserveringsmetode til at forlænge levnedsmidlers holdbarhed; benyttes også til fremstilling af is og frosne retter. Siden middelalderen har man i Danmark til frysning og nedkøling brugt naturis, der blev opbevaret i iskældre eller ishuse. Isen kom fra have og søer eller fra sammenpresset sne, til tider fra Norge. Den tidligste mekaniske frysemaskine, ismaskine, blev taget i brug i Danmark i 1879. Firmaet Tuxen & Hammerich byggede det første danske fryseanlæg i 1886. Elektriske køleskabe med frostboks til husholdnings- og forretningsbrug blev produceret i Danmark af bl.a. firmaet Sabroe i Aarhus allerede i 1918. Siden 1920'erne blev de også importeret fra USA.

Det første fællesfryseri for private blev oprettet i Danmark i 1943; i 1958 var der ca. 3000 danske frysehuse. Størsteparten var andelsfrysehuse, hvor man købte eller lejede en boks eller hylde som andelshaver. Hjemmefryseren afløste siden frysehuset; i 1993 havde 68% af alle husstande i Danmark egen kumme- eller skabsfryser. Fryse- og køleanlæg findes i 1990'erne hos de fleste næringsmiddelindustrier, og denne gruppe er dansk industris største elforbruger.

Mulighederne for frysning af fødevarer betød et radikalt skift i madkulturen. Nedfrysning afløste henkogning, syltning og saltning, og det blev muligt hele året at servere frugt og grøntsager, der før var sæsonbetonede. Se fryser.

Annonce

Lav temperatur hæmmer det mikrobielle fordærv i levnedsmidler og nedsætter i væsentlig grad hastigheden af kemiske reaktioner. Selv ved meget lav temperatur foregår dog uønskede kemiske processer i levnedsmidler, som giver anledning til harskning, til vitamintab og til udvikling af sejhed i fisk og kød; ud over fryselagringens længde og temperatur har nedkølings- og optøningsprocessen betydning. En mulig ny teknologi til skånsom optøning udnytter, at vands frysepunkt falder med stigende tryk og er −18 °C ved 1500 atm, ved hvilket tryk frosne produkter kan optøs ensartet. Etablering af glastilstande i frosne levnedsmidler ved passende kombination af produktsammensætning og temperatur kan ligeledes forbedre kvaliteten, idet glastilstandens høje viskositet forhindrer molekylernes diffusion og dermed reaktion. Se også dybfrost.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jytte Thorndahl, Leif H. Skibsted: frysning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80425