Vågelampe, svagt lysende lamper til at have stående ved siden af sengen hos børn, syge og mørkerædde mennesker; de kendes fra 1700-tallet, men er mest almindelige i 1800-tallet.
De kan være af kinesisk porcelæn, enten så tyndt, at det lod sig gennemskinne, eller gennembrudt i et dekorativt gitterværk gennem hvilket lyset faldt; der findes dog langt flere europæiske modeller, i England udførtes de f.eks. som små landhuse eller slotte, som fik lys i vinduerne, når olielampen eller stearinlyset i lampens indre blev tændt; de kendes også som fyrtårne og cylindriske eller af tulipanfacon og af kraftigt farvet glas.
Metallamper med perforerede plader i siderne brugtes ligeledes almindeligt. Siden er disse vågelamper eller vågekoner, som de undertiden kaldes, blevet fortrængt af elektriske modeller.
Artiklen stammer fra Antikguiden, Gyldendal 2008.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.