Kunstnermøbler, møbler designet af billedkunstnere. I tiden mellem 1770 og 1850 tegnede nogle professorer ved Kunstakademiet møbler, samtidig med at de gav håndværkerlærlinge tegneundervisning og skulle godkende mesterstykker. Tilsammen prægede dette dansk møbelhåndværk på en positiv måde.

Kunstnermøbler er møbler, som er formgivet af sådanne kunstnere, og blandt dem kan nævnes C.F. Harsdorff, Johannes Wiedewelt, Nicolai Abildgaard, G.F. Hetsch, M.G. Bindesbøll, Constantin Hansen, H.E. Freund, Lorenz Frølich og Th. Bindesbøll. Der ligger ingen fast grænse ved året 1850. Også senere møbler, der er formgivet af sådanne kunstnere, benævnes ofte kunstnermøbler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig