Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kakkelovn

Oprindelige forfattere JBur, PKN og UHou Seneste forfatter Redaktionen

Kakkelovn. Fajanceovn fra 1840'erne af en type, som især ses i Sverige. Der var rige muligheder for udsmykning gennem motiver på ovnens hvide kakler. Privat eje.

Kakkelovn. Fajanceovn fra 1840'erne af en type, som især ses i Sverige. Der var rige muligheder for udsmykning gennem motiver på ovnens hvide kakler. Privat eje.

kakkelovn, stueovn, som i princippet er et ildsted med forbrænding i et lukket rum, hvor røgen bliver ført væk gennem en skorsten.

Ovntypen er meget brændselsøkonomisk, idet røgen kan bringes til at afgive en stor del af sin varme. Varmen afgives både som strålevarme og gennem opvarmning af den nære luft.

Kakkelovne er oftest fremstillet af støbejern. En moderne type, magasinovnen, indført i begyndelsen af 1800-t., er en opretstående ovn med lufttilførsel reguleret af ventiler.

Annonce

Ved gasværkernes oprettelse kunne biproduktet koks i særlige ovne brænde kontinuerligt med påfyring foroven og udtagning af aske og slagger forneden.

Senere udvikledes en ovn for kontinuerlig fyring udelukkende til kul. Fyring i magasinovne blev efterhånden den almindelige opvarmningsform.

Efter 1900 opnåede danske jernstøberier stor ekspertise i fremstilling af kakkelovne. Ovnene fungerede tillige som møbler, hvorfor der blev gjort en del ud af deres udformning. Da olie og petroleum blev udbredt i 1950'erne, blev ovnene ofte forsynet med indsatsbrændere.

Kakkelovne blev fra 1930'erne udkonkurreret af centralvarme og fjernvarme, og man slap dermed for det store besvær med køb af kul og koks, opbæring i koksspand, opfyring mv.

Kakkelovnen var oprindelig opbygget af eller beklædt med keramiske kakler. Kakkelovne kendes i Danmark fra tidlig middelalder, sikkert kommet hertil fra Tyskland.

De tidligste ovne var bilæggerovne, der blev fyret op i fra et tilstødende rum, gerne husets centrale ildsted; de havde indmurede potte- eller skålformede lertøjskakler, senere blev de beklædt med dekorerede kakler.

Fra ca. 1600 fik kakkelovnen konkurrence af jernovnen. Den bestod i begyndelsen af en underdel, fyringskammeret, sammensat af støbejernsplader, og en overdel af kakler i lertøj, senere fajance, gerne rigt dekoreret. Størst udbredelse fik bilæggerovnen helt af jern.

Med nyklassicismen vandt store søjleformede og runde ovne frem i fornemmere huse, mens en lille jernbilægger ofte var tilstrækkelig til at opvarme mindre boliger. Kakkelovne med topstykker af lertøj eller fajance blev fremstillet helt frem til 1930'erne. Da havde den almindeligste varmekilde længe været den støbte jernovn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Burchardt, Peter Kühn-Nielsen, Ulla Houkjær: kakkelovn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103087