Ungdomsbolig, boligtilbud til unge under uddannelse eller med et særligt behov for en bolig, enten i selvejende institutioner (som oftest kollegier) eller i det almene boligbyggeri.

Kommunerne har tilsynet med byggeri og drift, herunder udlejning, af de almene ungdomsboliger og kan opstille retningslinjer for, hvem der kan indstilles til en bolig; i visse af de selvejende ungdomsinstitutioner er det kun unge under uddannelse, der kan få tildelt en bolig. Der er i Danmark (2016) ca. 33.000 kollegieboliger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig