Rentefradragsret er den adgang, som indkomstskattepligtige personer og virksomheder har til at fratrække renteudgifter i deres skattepligtige indkomst eller overskud. Den spiller en vigtig rolle for boligpolitikken og for økonomien i ejerboliger.
Betydningen af rentefradraget er reduceret markant siden midten af 1980’erne.
Frem til 1987 var renteudgifter fradragsberettigede i den personlige indkomst. Det betød, at renteudgifterne havde en skatteværdi svarende til den skat, en person måtte betale.
Frem til 1987 var marginalskatten op til 73 procent for højtlønnede, og derfor var skatteværdien af renteudgifter således op til 73 procent. Skatteværdi af renter varierede fra person til person, og generelt ville personer med høj indkomst have størst fordel af fradraget. Rentefradragsretten gav derfor også en tilskyndelse til at gældsætte sig. Medianen for skatteværdien af renteudgifter for alle personer med renteudgift var i 1986 på 61,8 procent og faldt til 52,2 procent i 1987. Korrigerer man renten for inflation og opgør realrenten efter skat, så var den negativ i 1970’erne og frem til skattereformen.
I 1987 indførtes dualitetsprincippet i dansk beskatning, så personlig indkomst og kapitalindkomst beskattes hver for sig. Renteudgifterne blev negativ kapitalindkomst og beskattet med 50 procent (med visse overgangsordninger).
Siden er skatteværdien af renterne sat yderligere ned, og den udgør 33,1 procent i 2024 for enlige op til 50.000 kr. i negativ kapitalindkomst og 100.000 kr. for ægtepar. For renteudgifter, der ligger ud over disse beløb, er skatteværdien i 2024 på 25,1 procent.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.