• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

privatejet lejebolig

Oprindelige forfattere HVesog OWD Seneste forfatter Redaktionen

privatejet lejebolig, privat lejebolig, bolig, som er ejet af en privat ejer og sædvanligvis beboet af en anden end ejeren. Private lejeboliger omfatter boliger i egentlige private udlejningsejendomme og i udlejede ejerlejligheder, parcelhuse, stuehuse og andelsboliger. I 2016 udgjorde de privateejede udlejningsboliger 310.000, mens udlejede ejerlejligheder udgjorde 60.000. Ca. 83.000 parcelhuse var udlejede. Private lejeboliger udgør nu knap 20% af boligmassen, mens andelen var dobbelt så høj omkring 2. Verdenskrig.

Det private lejeboligmarked er præget af huslejeregulering. Endvidere har manglende nybyggeri, nedrivninger, lejlighedssammenlægninger og lejeboligers omdannelse til ejerlejligheder og andelslejligheder begrænset antallet af private lejeboliger.

Lejefastsættelsen i privatejede lejeboliger er reguleret i Lov om leje og i Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, se husleje og Lejeloven.

Annonce

Se også boligpolitik og Danmark - boligforhold.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hedvig Vestergaard, Ove W. Dietrich: privatejet lejebolig i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=145300



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. privatejet lejeboligMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik