Bytteret, den ret, som en lejer ifølge Lejeloven har til at bytte beboelseslejlighed med en anden lejer. Bytteretten blev indført i 1974 og gælder uanset vedtægtsmæssige begrænsninger i bytteadgangen. Ejeren kan modsætte sig bytningen, hvis fx den fraflyttede lejer ikke har beboet lejligheden i mindst tre år. Hvis den ene af boligerne er almennyttig, og hvis boligerne ikke er lige store, skal den største bolig bebos af mindst lige så mange personer som før bytningen. Er den almennyttige bolig på fire eller flere rum, skal den desuden efter bytningen bebos af en husstand med mindst ét barn.