• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

boligsikring

Oprindelig forfatter HVes Seneste forfatter Redaktionen

boligsikring, boligstøtte til lejere, indført ved Boligforliget i 1966. Boligsikring skal søges i bopælskommunen og ydes efter reglerne i Lov om individuel boligstøtte. Der kan dog højst ydes støtte op til en maksimalhusleje. De vigtigste faktorer i beregningen af støtten er huslejens størrelse, husstandens indkomst, antal børn i husstanden samt boligens størrelse. Boligstøtte til pensionister benævnes boligydelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hedvig Vestergaard: boligsikring i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49225