Bouquet, (fr. 'duft, buket'), den behagelige og udviklede duft (næse) i en vellagret og moden vin. En duft, der er sammensat og varieret som en buket blomster. Professionelle vinsmagere kalder den umiddelbare drueduft i helt ung vin for aroma.