Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bitter

Oprindelig forfatter Lin Seneste forfatter Redaktionen

bitter, spiritus tilsat krydderier og/eller urter, der giver en bittert smagende, men ofte aromatisk drik. Bitter blev oprindelig fremstillet som en drik med medicinske, opkvikkende egenskaber og kaldtes også eliksir. Der skelnes mellem helbittere, der har en stærk, undertiden kras smag, og halvbittere, der normalt er sødere og federe.

I Danmark fremstilles hen ved 100 mærker, hvortil kommer ca. 1000 registrerede lokale bitterrecepter. Hjemmelavet bitter kaldes også for kryddersnaps. Især har Vendsyssel bidraget; her kaldes bitter for "bjesk". Anvendte smagsstoffer er bl.a. anis, angelikarod, dild, enebær, ensianrod, kanel, kardemomme, kommen, malurt, nellike og peber.

Bitter kendes i mange varianter i hele Europa og enkelte andre steder i verden. Se også brændevin, snaps, kryddersnaps og likør.

Annonce

Se også de øvrige artikler om Spiritustyper.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Linde: bitter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47709