Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bordeauxvine

Oprindelige forfattere HSAn og Soend Seneste forfatter Redaktionen

Bordeaux. Områdets vindistrikter.

Bordeaux. Områdets vindistrikter.

Bordeauxvine, vine fra Bordeaux. Området omkring Bordeaux er verdens største producent af kvalitetsvin, og med 105.000 ha er vinarealet på størrelse med hele Tysklands. I alt fremstiller 13.000 vindyrkere ca. 650 mio. flasker om året, hvilket er en fjerdedel af al fransk vin med appellation d'origine contrôlée (AOC). Rødvinene udgør 75%, 20% er tørre hvidvine, og resten er halvsøde og ædelsøde hvidvine, lidt rosé samt mousserende vin, fremstillet efter champagnemetoden. Bordeauxvinenes karakter- og stilforskelle skyldes vekslende jordbundsforhold, klima (årgangsvariationer), druesammensætning og i stigende grad vinavlernes arbejdsmetoder. Over halvdelen af vinen sælges som AOC Bordeaux eller AOC Bordeaux Supérieur, med eller uden slotsbetegnelse, men der er over 50 underdistrikter med egen AOC. Mange ses dog sjældent uden for området.

Appellationer
Bordeauxrød/hvid
Bordeaux Supérieurrød/hvid
Bordeaux Clairetrosé
Bordeaux Supérieur Clairetrosé
Bordeaux rosérosé
Bordeaux Supérieur rosérosé
Bordeaux sechvid
Bordeaux mousseuxhvid/mousserende
Crémant de Bordeauxhvid/mousserende
Médocrød
Haut-Médocrød
Margauxrød
Saint-Julienrød
Pauillacrød
Saint-Estèpherød
Listracrød
Moulisrød
Gravesrød/hvid
Pessac-Léognanrød
Graves Supérieurrød/hvid
Saint-Émilionrød
Saint-Émilion Grand Crurød
Parsac Saint-Émilionrød
Puisseguin Saint-Émilionrød
Montagne Saint-Émilionrød
Lussac Saint-Émilionrød
Saint-Georges Saint-Émilionrød
Côtes de Castillonrød
Pomerolrød
Lalande de Pomerolrød
Néac (Lalande)rød
Canon-Fronsac (Côtes Canon-Fronsac)rød
Fronsacrød
Côtes de Bourgrød/hvid
Bourg (Bourgeais)rød/hvid
Premières Côtes de Blayerød/hvid
Côtes de Blayehvid
Blaye (Blayais)hvid
Premières Côtes de Bordeauxrød/hvid
Premières Côtes de Bordeaux (kommune)rød/hvid
Sauterneshvid/sød
Barsachvid/sød
Céronshvid/sød
Cadillachvid/sød
Loupiachvid/sød
Sainte-Croix-du-Monthvid/sød
Entre-Deux-Mershvid
Entre-Deux-Mers Haut-Benaugehvid
Bordeaux Haut-Benaugehvid
Côtes de Bordeaux Saint-Macairehvid
Bordeaux Côtes de Francsrød/hvid
Graves de Vayresrød/hvid

Traditionelt inddeles Bordeauxområdet i højre og venstre bred af floden Gironde med det store Entre-Deux-Mers i midten. Langs venstre bred strækker sig Médoc og Haut-Médoc, hvor alle de fornemme Grand Cru Classé-slotte ligger i kommunerne Margaux, Saint-Julien, Pauillacog Saint-Estèphe. Indtil slutningen af 1600-t. var det flade Médoc mest sumpe og enge, og først da området var blevet drænet af indkaldte nederlandske eksperter, blev vinmarkerne til de store slotte Latour, Margaux og Lafite skabt. Derfor var Bordeaux oprindelig ensbetydende med rødvin fra området omkring Graves. I middelalderen var vinene nærmest som rosé: lyse og klare, og herfra stammer englændernes udtryk for bordeauxvin, "claret".

De store, røde bordeauxvine fremstilles af tre-fem forskellige druesorter, som i afstemte blandinger supplerer hinanden. Médoc og Graves domineres af cabernet sauvignon, der ved sin fylde og garvesyre giver særlig holdbare vine. Druen merlot skaber runde, smidige og hurtigere drikkemodne vine, og den præger rødvinene fra højre bred: Pomerol, Saint-Émilion, Fronsac, Côtes de Castillon, Côtes de Bourg og Côtes de Blaye. De bedste tørre hvidvine avles i Graves-området, som også omfatter de små enklaver Sauternes, Barsac og Cérons. Her laves søde og ædelsøde hvidvine, ligesom i Cadillac, Loupiac og Sainte-Croix-du-Mont på den modsatte bred.

Annonce

I 1855 blev de fineste vingårde i Médoc og Sauternes optaget i officielle ranglister. Graves fik en klassifikation i 1953, og Saint-Émilion fulgte i 1955. I begyndelsen af 1990'erne er ca. 175 slotte (dog ikke Pomerol) med i de officielle Cru-systemer med betegnelser som Grand Cru Classé, Cru Classé eller Grand Cru. En tredjedel af alle vinene eksporteres. I 1992 var Danmark med over 20 mio. flasker verdens sjettestørste aftager af bordeauxvin; med 4,8 mio. flasker var Danmark verdens største importør af Médocvin.

Efter årtusindeskiftet indtager Bordeaux ikke længere samme dominerende rolle i vinverdenen. På det højeste niveau er der stadig stor efterspørgsel og høje priser, mens der i tiltagende grad har været afsætningskrise på de lavere kvalitetsniveauer. Det har afspejlet sig i lavere priser og økonomiske problemer blandt mange producenter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Steen Andersen, Søren Søndergaard: Bordeauxvine i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49649