Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dunkelbier

Oprindelig forfatter CB Seneste forfatter Redaktionen

dunkelbier, (tysk 'mørk øl'), undergæret øltype udviklet i München omkring midten af 1800-t. Øllet brygges som regel med 50% münchnermalt, og styrken kan ligge mellem 4,5%-5,5% vol. alkohol. Farven varierer fra ræverød til mahogni. Det var denne øltype, Carlsbergs grundlægger I.C. Jacobsen gjorde populær i Danmark efter 1845. Typen blev kaldt bayersk øl, og denne betegnelse har givet anledning til den sproglige misere, hvor man betegner alt øl, også den berømte gyldne pilsner, som en 'bajer'.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Berthelsen: dunkelbier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67145