• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Skandinaviske Bryggerhøjskole I/S

Oprindelige forfattere CBog HHW Seneste forfatter Redaktionen

Den Skandinaviske Bryggerhøjskole I/S, The Scandinavian School of Brewing, privat og uafhænging uddannelsesinstitution oprettet 1925 af bryggeriforeningerne i Danmark, Norge og Sverige. I 1993 blev også den finske bryggeriforening medejer. Ud over at uddanne brygmestre og bryggeriteknikere afholder skolen kortere bryggeritekniske kurser. Fra 1926 har Skandinavisk Bryggerilaboratorium været knyttet til skolen.

Ved sit 75-års jubilæum i 2000 flyttede skolen til den tidligere direktørbolig på Gamle Carlsberg. Samtidig blev laboratoriefunktionerne til undervisningen overført til Alfred Jørgensens Laboratorium i samme område. Skolen har i de senere år ført en meget ekspansiv politik med undervisning på engelsk og mange elever fra den tredje verden. Skolen har en fast stab af medarbejdere, herunder en forstander og en brygmester, og der er tilknyttet mellem 50 og 60 eksterne undervisere til skolen. Efter 2006 udbyder skolen kurser for mikrobryggere. Se også brygmester.

Bryggerhøjskolens hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Berthelsen, Hans H. Worsøe: Den Skandinaviske Bryggerhøjskole I/S i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159769



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Den Skandinaviske Bryggerhøjskole I/SMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    abbifar70