Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

cider

Oprindelig forfatter KRL Seneste forfatter Redaktionen

cider, æblevin med 5-6% alkohol; den fremstilles ved gæring af ren æblesaft. Den kan være tør, halvtør, sød eller mousserende og drikkes til al slags mad.

Cider fremstilles primært i England og Frankrig. I Frankrig er avlen koncentreret i Bretagne og Normandiet, hvor den franske lovgivning tillader 48 forskellige æblesorter i fremstillingen. Den perfekte blanding består af 40% søde æbler, 40% bitre og 20% syrlige. Den bedste cider laves i Calvados, hvorigennem "Route du Cidre" snor sig.

Ordet cider kommer af fr. cidre, fra lat. sicera, fra hebr. chekar 'æblevin'.

Her findes Cru de Cambremer, som er en sammenslutning af små mosterier, der laver cider som håndværk efter gamle traditioner uden tilsætningsstoffer.

Annonce

Ved destillation af cider fremstilles æblebrændevinen calvados.

Hør to forskellige udtaler her:

/@api/deki/files/5023/=ud_a_211404.mp3?revision=1

/@api/deki/files/5024/=ud_b_211404.mp3?revision=1

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Riis Laursen: cider i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57093