Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

brændevin

Oprindelig forfatter Lin Seneste forfatter Redaktionen

Brændevin. Prikbladet perikon.

Brændevin. Prikbladet perikon.

brændevin, farveløs væske destilleret på forgæret mask af korn eller kartoffel, i princippet en fællesbetegnelse for alle destillerede drikke verden over, også når udgangspunktet er druer, frugter, korn, ris eller sukkerrør. De fleste brændevine indeholder 38-45% alkohol.

Destilleringsmetoden kom til Europa med araberne, og deres ord for alkohol (al-kuhl) og alambic (al-ambig) for destillationsapparatet anvendes stadig. Brændevin betegnes i Europa også livets vand (lat. aqua vitae, fr. eau-de-vie).

Ordet brændevin kommer fra mnty. bernevin 'den brændte (dvs. destillerede) vin', efter lat. vinum ardens 'brændende vin'.

Nydestilleret spiritus er uden farve og karakter med en skarp, stærk duft og smag. Først ved lagring eller tilsætning af aromastoffer får destillaterne det særpræg, der gør dem efterspurgt. De har udviklet forskellig karakter påvirket både af den lokale kultur og især af de produkter til destillation, der lokalt er ved hånden. Brandy er den typiske, ofte fadlagrede brændevin fra områder med vin og frugt, whisky er den lagrede brændevin destilleret af hvede, byg eller rug (i Skotland tørverøget), og rom er fremstillet på basis af saft fra sukkerrør. I Nordeuropa udvikledes gennem middelalderen en tradition for klar brændevin på basis af korn eller kartofler.

Annonce

Allerede fra begyndelsen af 1700-t. var det i Danmark almindeligt at krydre brændevin. Grunden var simpelthen, at den rå smag af fusel skulle skjules. Selvom brændevinen efterhånden blev renere pga. flere destillationer og rensninger, bl.a. med kul, var det svært at gøre den helt fuselfri før hen ved år 1900. Krydring med urter og bær var da blevet så almindelig, at mange professionelle og private brændere fortsatte med at give brændevinen et krydret præg. Ingredienserne varierede dengang som nu fra egn til egn, afhængigt af egnens vegetation. Tabellen viser et udvalg af de planter, der ofte bruges til krydring af brændevin i Danmark. Som basis kan bruges vodka, som er uden smag, eller let krydrede snapse. Se også Kryddersnaps.

Et udvalg af anvendte planter til krydring af brændevin
plantetil 1/1 flaske brændevintrækketid
alm. ene 50-75 2. års-bær (ikke de grønne)ca. 10 døgn
alm. hyld blomster fra 4-8 klaser2-3 døgn
kvan

1 dl blade ellerca. 5 døgn
½ dl stængelskiverca. 10 døgn
have- og strandmalurt 5-10 korte skud1-2 døgn
mosepors 100-200 friske bladeca. 2 døgn
prikbladet perikon ca. 1 dl blomsterknopper2-3 uger
alm. røllike ca. 1 dl blomster2½-3 døgn
slåen 2 dl bær indsamlet efter første nattefrost (eller efter et par døgn i fryseren)2-4 uger
gul snerre ca. 2 dl blomster1-2 døgn
valnød 5-6 umodne valnødder skåret i både4-6 måneder

Prikbladet perikon kan bruges sammen med røllike, kanelbark og evt. en ganske lille dusk malurt. Malurt kan bruges sammen med ganske lidt ingefær eller et par hele nelliker. Solbær, hindbær og kirsebær kan tilsat honning bruges til frugtsnaps.

Skandinaviens akvavit, Finlands, Ruslands og Østeuropas vodka, Tysklands Korn og Schnaps samt Hollands og Englands gin har i princippet samme oprindelse; de blev destilleret som lægemidler og tilsat helsebringende krydderurter i middelalderens klostre. I Centraleuropa forfinede flere munkeordner denne kunnen ved at frembringe søde, farvede brændevine, likører, på basis af et stort antal krydderier, frugter og urter, mens man nordpå udviklede tørre eller søde bittere. Samtidig opstod i de kølige egne omkring Alperne og på Balkan tradition for de klare frugtbrændevine og druebrændevine kirsch, poire, grappa og slivovits. Hos den lokale vinbonde i landene omkring Middelhavet er husets brændevin en rå, klar dram destilleret af druekvas: marc og raki. I Mellemøsten og Asien er arrak den fælles betegnelse for klar brændevin destilleret på alt lige fra dadler, kokosmælk og melasse til ris eller vin, mens Mexico udnytter saften fra agaven til tequila. Verden over er der udviklet varianter af alle disse typer. Se også alkohol.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Linde: brændevin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51756