• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rusland (Vin)

Oprindelig forfatter KRL Seneste forfatter Redaktionen

Trods et vinareal på kun 150.000 ha er den russiske vinproduktion på ca. 8 mio. hl om året, fordi meget af vinen fra de tidligere sovjetrepublikker stadig aftappes i Sankt Petersborg og Moskva. Næsten alle de russiske vinmarker ligger nord for Kaukasus i Dagestan, Tjetjenien og Krasnodar, og 90% af vinen laves fortsat på statsgårde eller kooperativer. Rostov i Dondalen er centrum for produktion af mousserende vin; den grønne drue rkatsiteli er plantet på halvdelen af vinmarkerne, og den bruges også til brandy og søde hedvine. Den vigtigste blå drue er den russiske saperavi, men franske druer har også vundet indpas. Siden Gorbatjovs kampagne mod alkohol fra midten af 1980'erne er produktionen halveret.

Læs mere om Rusland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Riis Laursen: Rusland (Vin) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153488