• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kina (Vin)

Oprindelig forfatter KRL Seneste forfatter gdra

Kina skønnes at have 65.000 ha med vinstokke (1996). Den årlige produktion er på lidt over 3 mio. hl, og kineserne drikker i gennemsnit kun 0,1 l om året; der produceres og drikkes mere øl og risvin end vin af druer. 40% af Kinas vinmarker ligger i Xinjiang i det centrale Asien. Det er på samme bredde som Sydfrankrig, men det tørre klima giver kun rosiner. Shandonghalvøen er den eneste region med tradition for rigtig vinavl, og her blev europæiske druesorter indført af bl.a. tyskere i 1890'erne. Den kinesiske vinavl er præget af et utal af meget små vinavlere, mangel på moderne udstyr og vestlig indflydelse, men siden 1980'erne er der opstået flere internationale joint venture-selskaber, fx i 1980 et fransk-kinesisk selskab under ledelse af cognacfirmaet Rémy Martin, som fremstiller Dynasti-hvidvine i international stil. Statens vinhuse fremstiller sirupsagtige og iltede vine efter kinesernes smag.

Læs mere om Kina.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Riis Laursen: Kina (Vin) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106256