Mølle er et ældgammelt brætspil af ukendt oprindelse; hos Shakespeare nævnes det under navnet Nine men's Morris.

Faktaboks

Etymologi

via oldengelsk fra senlatin molina 'mølle', afledt af mola 'møllesten', beslægtet med dansk male 'knuse'

To spillere råder hver over ni brikker, som de skiftes til at anbringe i hjørner eller skæringspunkter på det særlige møllebræt. Tre brikker på stribe kaldes en mølle og giver ret til at fjerne en fjendtlig brik fra brættet. Med en særlig gunstig opstilling kan en spiller lave mølle i hvert eneste træk; det kaldes svikmølle. Den spiller, som først mister sin tredjesidste brik, har tabt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig