Barrikade er et brætspil for 2-4 spillere, opfundet af Werner Schöppner og udgivet af forlaget Ravensburger siden 1960.

Faktaboks

Også kendt som

Spillet Barrikades oprindelige tyske navn er Malefiz (tysk for 'misgerning'). Internationalt går spillet også under navnet Barricade.

Som navnet antyder, gælder det bl.a. om at opstille barrikader for modspillerne med spærrebrikker. En spærrebrik kan kun flyttes, hvis man efter terningekast lander direkte på feltet med brikken. Den spiller, der først får en af sine fem spillebrikker over spillepladen og i mål, har vundet. Spillebrikker kan undervejs slås tilbage til start. Barrikade deler træk med ludo og pachisi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig