Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tårn

Oprindelig forfatter SNov Seneste forfatter Redaktionen

tårn, brik i spillet skak. Tårnet har gennem historien altid haft samme bevægelse, idet den trækker ad rækker og linjer. Brikken tilhører gruppen af officerer, men har større værdi end en løber eller springer. Derfor kaldes det at vinde et tårn for en løber/springer ’at vinde en kvalitet’; se også gambit. Med kongen indgår tårnet i det specielle træk rokade.

Brikken var i det tidligste skakspil en stridsvogn med betegnelsen ’ratha’. Den kom i Persien til at hedde ’rukh’, og man mener, at det er ved en sammenblanding af dette ord og det latinske ’roccus’, der betyder ’sten’ eller ’stentårn’, at brikken i Europa kom til at hedde ’roc’, eller med samme betydning ’rook’ på engelsk. I Rusland kaldes brikken ’ladja’, der betyder ’båd’, fordi dens udseende blev forvekslet med et fartøj. Se også skak.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Svend Novrup: tårn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176070