Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bonde

Oprindelig forfatter SNov Seneste forfatter Redaktionen

bonde, brik i spillet skak. Bonden har gennem historien gået et skridt fremad, men slået skråt. Da skak kom til Europa, tilsatte man som et tempofremmende indslag bondens mulighed for at gå to felter fremad i sit første træk. Det førte til indførelse af det såkaldte ’en passant-slag’, der er det eneste i skak, hvor man slår en brik på et felt, hvor den ikke står.

Når man med en bonde til ottende række, kan brikken forvandles til en officer - normalt dronningen, men det er også muligt at ’underpromovere’, dvs. forvandle bonden til tårn, løber eller springer. Bønder kan ofres som led i angreb, men også konsolidere en stilling med kontrol over vigtige felter og evt. opstillet i bondekæder.

Bønderne har altid udgjort fodfolket i den imaginære hær, som hver af spillerne råder over. Det fremgår af det indiske navn ’pedati’, der er forgænger for det latinske ’pes’, fod. I persien hed bonden ’piyadah’ og på arabisk ’baidaq’. Den franske skakspiller og komponist Philidor revolutionerede skakteori med sin påvisning af, at ’bonden er skakspillets sjæl.’ Se også skak.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Svend Novrup: bonde i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49422