Faktaboks

Wilhelm Steinitz
Født
17. maj 1834, Prag
Død
12. august 1900, New York City, USA

Wilhelm Steinitz var verdensmester i skak fra 1886-1894. Steinitz stammede fra den jødiske ghetto i Prag, kom til Wien og slog sig i en årrække ned i London, efter at skak var blevet hans hovedinteresse; han endte sit liv som sindsformørket på et plejehjem i New York.

Steinitz satte sig betydelige spor i skakhistorien dels ved at være den første officielle verdensmester, dels ved at forny opfattelsen af spillet. Han vandt titlen i en match mod Johannes Zukertort (1842-1888) i en tid, da den romantiske stil var den mest anvendte; det gjaldt frem for alt om at angribe. Heroverfor erkendte Steinitz, at man måtte indordne sig under den givne stillings krav, og han formulerede som den første mester principperne for moderne positionsspil.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig