Jens Enevoldsen var en dansk skakspiller og -forfatter.
Enevoldsen vandt i perioden 1940-1960 fem gange det danske mesterskab og var landets førende spiller, indtil Bent Larsen gjorde sin entré på skakscenen. Han fik titlen international mester i 1950. Enevoldsen spillede i perioden 1933-1972 140 landskampe med 147 partier. Ingen anden har spillet på landsholdet i en så lang periode.
Enevoldsen var i en årrække en farverig skakredaktør ved dagbladet Politiken, og hans forfattervirksomhed var betydelig; bl.a. selvbiografien 30 år ved skakbrættet (1952) og Verdens bedste skak I-II (1966-1968).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.