• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emanuel Lasker

Oprindelig forfatter PDurr Seneste forfatter Redaktionen

Emanuel Lasker (th.) og Mikhail Botvinnik (tv.) i Moskva 1935.

Emanuel Lasker (th.) og Mikhail Botvinnik (tv.) i Moskva 1935.

Emanuel Lasker, 24.12.1868-11.1.1941, verdensmester i skak 1894-1921. Emanuel Lasker, der stammede fra en fattig tysk-jødisk familie, indledte sin karriere på skakcaféerne i Berlin.

I begyndelsen af 1890'erne opnåede han bemærkelsesværdige resultater, men det var alligevel en overraskelse, da han i 1894 kunne tage VM-titlen fra Wilhelm Steinitz.

Emanuel Lasker blev den længst regerende verdensmester i skakhistorien takket være en alsidig og meget praktisk anlagt stil, der baserede sig på en stor forståelse af spillets psykologiske aspekter og en aldrig svigtende kampvilje. Også efter sit nederlag til Capablanca i 1921 kunne han gøre sig gældende på topniveau.

Annonce

Emanuel Lasker var desuden en fremragende bridgespiller, matematiker og doktor i filosofi. Se også skak.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Dürrfeld: Emanuel Lasker i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114881