Philip Astley, 1742-1814, engelsk kunstberider, der anses for skaberen af den moderne cirkus. Fra 1768 gav Astley opvisninger i ridekunst på en åben, cirkulær plads syd for Themsen i London. I 1769 flyttede han nærmere til Westminster Bridge og fik overdækkede tilskuerpladser, og i 1779 kom hele hans "amphitheater" under tag. Fra 1770 optog Astley også akrobater, klovner og andre artister i sine forestillinger. I 1780'erne havde han cirkus i Paris.
Philip Astley
Faktaboks
Philip Astley
- Født
- 1742
- Død
- 1814
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.