Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lenny Bruce

Oprindelig forfatter JVed Seneste forfatter Redaktionen

Lenny Bruce, egl. Leonard Alfred Schneider, 1927-1966, amerikansk entertainer af jødisk afstamning. Bruce optrådte siden begyndelsen af 1950'erne på små natklubscener eller på gaden. I satiriske monologer gjorde han op med racefordomme og seksuelle tabuer, fx ved blandt publikum at opregne "niggere, spaghettier" etc. Han blev arresteret flere gange for krænkelse af den offentlige moral og besiddelse af narkotika. For 1960'ernes amerikanske ungdomsoprørere blev Bruce nærmest en kultfigur. Instruktøren Bob Fosse skabte i 1974 filmen Lenny over hans liv med Dustin Hoffman i titelrollen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jon Vedel: Lenny Bruce i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51424