Davenport Brothers, amerikanske pseudospiritister. De to brødre Ira Erastus (1839-1911) og William Henry Davenport (1841-1877) gav i 1860'erne offentlige forestillinger i USA og Europa med et spiritistisk "åndekabinet". Bundet på hænder og fødder i et skab foregav de at spille på musikinstrumenter etc. Tryllekunstnere som John N. Maskelyne eftergjorde deres nummer og afslørede, at der var tale om bedrag.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.