Faktaboks

Bartolommeo Bosco
Født
1793
Død
1863

Bartolommeo Bosco, 1793-1863, italiensk tryllekunstner, der i en årrække optrådte overalt i Europa. Hans mesterstykke var bægerspillet, som han udførte med fem bægre i stedet for de sædvanlige tre. I 1830 var Bosco i Danmark, hvor han gav forestillinger på Vesterbros Morskabsteater og for kongefamilien på Frederiksberg Slot.

Bosco var sin tids førende tryllekunstner, beundret for sin eminente fingerfærdighed. Mange senere tryllekunstnere har benyttet navnet Bosco.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig