Storeslem, (2. led se slem), storslem, bridge- og whistudtryk for en kontrakt, hvor makkerparret skal tage samtlige spillets stik. Tidligere var storeslem et udtryk for ingen stik overhovedet og dermed i overført betydning noget, der var meget uheldigt eller dårligt.