Faktaboks

Zia Mahmood
Født
1946

Zia Mahmood, f. 1946, pakistansk-amerikansk bridgespiller. Mahmood kommer fra en velstående familie i Pakistan og blev revisoruddannet i London; siden 1970'erne har han levet som professionel bridgespiller med base i New York.

Han vandt VM-sølv i 1981 og 1986 for Pakistan, vandt VM for transnational teams 2004 og har adskillige sejre i fjernøstlige zoneturneringer foruden internationale topturneringer, bl.a. Omar Sharif Individual 1990 og Politiken World Pairs i 1995. De seneste mange år har han repræsenteret USA.

Mahmood er kendt for en kreativ og ofte udisciplineret stil og en karismatisk udstråling både ved og uden for spillebordet. Han har skrevet selvbiografien Bridge My Way (1991).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig