Faktaboks

Bob Hamman
Født
1938

Bob Hamman, Robert D. Hamman, f. 1938, amerikansk forsikringsdirektør og bridgespiller. Efter italieneren Belladonnas død regnes han for verdens bedste bridgespiller, bl.a. har han vundet Bermuda Bowl (VM for hold) ni gange 1970-2003 og i alt erobret 11 verdensmesterskaber og 46 nationale titler. Hamman var medlem af "US-Aces", et hold, som Dallasmillionæren Ira Corn samlede og finansierede for at erobre VM fra det altdominerende "blå hold" fra Italien.

Hos Hamman er stærk psyke og sejrsvilje kombineret med krav om fair play. Han har haft mange dygtige makkere; flest titler er vundet med Bobby Wolff. Hamman er forfatter til At the Table (1994).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig