Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dragshow

Oprindelige forfattere JVed og PHer Seneste forfatter Redaktionen

dragshow, optræden af mænd klædt i kvindetøj. Entertaineren, en drag eller drag queen, driver gæk med kvinderollen; det kan gøres facetteret og give en forståelse af spektret mandligt/kvindeligt eller klichépræget og fornærmende. Dragshowet kan udtrykke noget iboende hos udøveren og tilskueren, samtidig med at der holdes en vis distance.

Ordet drag er engelsk slang 'dametøj båret af mænd' og sjældnere 'herretøj båret af kvinder'.

Dragshow opstod som underholdningsform i engelske music-halls i 1800-t. I England blev Danny la Rue (1927-2009) siden det mest fremtrædende navn. I Danmark kendes dragshow bl.a. gennem Danny Drags, bestående af Bendt Reiner (1928-2006) og Paul-Kristian Henning Jensen (f. 1944), som fra 1970'erne optrådte med sang- og udklædningsnumre. På tv var Barry Humphries med Dame Edna i 1980'erne og 1990'erne en repræsentant for genren.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jon Vedel, Preben Hertoft: dragshow i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66428