Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dyrehavsbakken

Oprindelig forfatter JVed Seneste forfatter Redaktionen

Dyrehavsbakken ca. 1855. Øverst ankommer gæsterne og nyder forfriskninger ved små borde i det grønne; et par spillemænd underholder. I midten er der Mester Jakel-forestilling; Pjerrot spiser brændende blår, mens en kvinde drejer lirekassen; yderst til højre en visesanger. Nederst er der parade; rekommandøren taler publikum indenfor i markedsteltet, akkompagneret af en stortromme; i midten Kirsten Pils kilde og til højre et fredfyldt blik ud over Dyrehaven. Litografi efter H.C. Ley.

Dyrehavsbakken ca. 1855. Øverst ankommer gæsterne og nyder forfriskninger ved små borde i det grønne; et par spillemænd underholder. I midten er der Mester Jakel-forestilling; Pjerrot spiser brændende blår, mens en kvinde drejer lirekassen; yderst til højre en visesanger. Nederst er der parade; rekommandøren taler publikum indenfor i markedsteltet, akkompagneret af en stortromme; i midten Kirsten Pils kilde og til højre et fredfyldt blik ud over Dyrehaven. Litografi efter H.C. Ley.

Dyrehavsbakken, Bakken, forlystelsessted i Jægersborg Dyrehave nord for København.

Kildemarked

Dyrehavsbakken opstod som "kildemarked" omkring Kirsten Pils hellige kilde, der ifølge traditionen blev fundet i 1583 og genopdaget i 1732. Jægersborg Dyrehave var kongelig ejendom, og først efter at Frederik 5. i 1746 havde afløst sin pietistiske far på tronen, er der vidnesbyrd om et kildemarked på stedet. I 1754 blev der opstillet en fattigblok, hvor kildegæsterne kunne lægge penge til Gentofte Hospital, ligesom de, der fik tilladelse til at opstille handels- og beværtningstelte ved kilden, skulle betale en afgift til hospitalet. Kilden blev særlig besøgt omkring sankthans og Vor Frue dag (2. juli), som det også var skik ved andre kildemarkeder.

En skildring fra 1768 nævner af forlystelser ved kilden linedans på en slap line bundet mellem to træer, en perspektivkasse samt forskellige former for musik. Ud over linedansen hører Mester Jakel-teater til de ældste forlystelser på Dyrehavsbakken. Traditionen blev sandsynligvis bragt til landet af nogle tyske dukkespillere ca. 1790. Desuden blev der vist marionetspil, mekanisk teater, menagerier, kunstberiderforestillinger og pantomimer, bl.a. af den italienske trup Casorti og englænderen James Price. Adam Oehlenschläger har i Sanct Hansaften-Spil (1802, i Digte 1803) givet et farverigt billede af forlystelseslivet på Dyrehavsbakken.

Annonce

Af en beretning fra 1816 fremgår det, at stedet endnu på dette tidspunkt havde bevaret sin karakter af kildemarked. På begge sider af vejen blev der falbudt kager, brændevin, skinker og æg samt tøndevis af rødder — sandsynligvis brændsel til de mange kedler, hvor der blev brygget kaffe og te. Der blev ligeledes solgt mælk og kildevand. Af forlystelser var der nu også vokskabinet, gynger og karruseller samt en dansebod. Københavnere søgte i tusindvis ud til Dyrehavsbakken i de tre uger, kildetiden varede. Navnet Dyrehavsbakken henviser til bakken SØ for kilden, hvortil forretningerne blev flyttet ca. 1820.

Dyrehavsbakken set fra luften.

Dyrehavsbakken set fra luften.

Forlystelsessted

Dyrehavsbakken fik hård konkurrence, da Københavns Sommertivoli åbnede i 1843. Tivoli solgte frisk vand fra Kirsten Pils Kilde og overtog nogle af Dyrehavsbakkens dygtigste artister, bl.a. Niels Henrik Volkersen, der blev en populær Pjerrot, og Harald Hesse (1817-97), der i mange år spillede Harlekin i Tivolis pantomimer. Som et levn fra pantomimerne blev der på Dyrehavsbakken skabt en selvstændig Pjerrot, der tryller for børnene, synger, spiller, spiser brændende blår og spyr ild.

Også visesangerne var med til at give stedet dets særlige præg. Allerede i Politivennen fra 1799 klages der over en lirendrejer, der synger "de liderligste og pøbelagtigste" viser. Sangerindepavillonen Bakkens Hvile åbnede i 1877 og Sommerlyst i 1888. Her optrådte sangerinder som Julie Westerman (1843-1903) og senere Cleo, assisteret af enkelte mandlige kolleger som Tom Belling (1882-1954). I 1990'erne optræder Hardy Dræbye (f. 1938) som drag i Bakkens Hvile.

I 1800-t. blev der åbnet forskellige varietéer på Bakken. Brødrene Kronemanns Cirkus bød omkring århundredskiftet på en blanding af akrobatik og pantomime til musikledsagelse. Det blev 1918-57 videreført som Kramers Varieté med et internationalt artistprogram. Professor Tribini drev indtil 1971 en varieté på Dyrehavsbakken, der havde bevaret karakteren fra de gamle markedsforevisninger. Derudover har Cirkusrevyen siden 1935 hvert år givet forestillinger i et cirkustelt med kunstnere som Osvald Helmuth, Liva Weel, Dirch Passer og Lisbet Dahl.

Dyrehavsbakkens rutsjebane var ved åbningen i 1932 Europas største, i alt 987 m lang. Siden er mange andre forlystelser kommet til, bl.a. en vandrutsjebane i 1983. På Friluftsscenen er der artistoptræden og solister, og flere restaurationer har dans til levende musik. I 2015 åbnede temaområdet Korsbæk på Bakken, hvis bygninger med butikker og restaurationer er bygget over den fiktive by Korsbæk fra tv-serien Matador.

Bakken holder åbent fra marts til september. Et af stedets særkender i forhold til Tivoli er den megen forskelligartede gøgl; det er desuden mere bredt folkeligt. Da gæsterne ikke betaler entré, kan det årlige besøgstal ikke gøres nøjagtigt op; det blev i 2012 anslået til 2,7 mio. Bakken er siden 1971 blevet drevet af A/S Sambak, senere A/S Dyrehavsbakken; teltholderne er organiserede i Dyrehavsbakkens Teltholderforening, stiftet 1885, og nye teltholdere godkendes i samarbejde med Naturstyrelsen. Indtil privatiseringen i 1997 ejede staten halvdelen af aktieposten.

Bakkens hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jon Vedel: Dyrehavsbakken i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67500