Wordfeud
Wordfeud.
Wordfeud
Af /Ritzau Scanpix.

Wordfeud er en onlineudgave af brætspillet scrabble. Det er udviklet i 2010 af nordmanden Håkon Bertheussen (f. 1983). Wordfeud spilles primært på mobile enheder.

Faktaboks

Etymologi

Wordfeud er engelsk for 'ordfejde'.

Som i scrabble spilles Wordfeud ved at danne ord lodret eller vandret på en spilleplade ved hjælp af de syv tilfældige bogstavbrikker, som spilleren har til rådighed ad gangen. Hver af de i alt 104 bogstavbrikker har en pointværdi. Den kvadratiske spilleplade består af femten gange femten felter, hvoraf nogle fordobler eller tredobler en bogstavbriks eller et ords point. Vinderen er den spiller, som opnår flest point.

Wordfeud kan spilles af to spillere, idet modstanderen enten inviteres blandt ens venner eller vælges tilfældigt ved en søgning på ledige spillere med samme sprogvalg. Op til tredive samtidige spil mod forskellige modstandere er mulige. Hver spiller har maksimalt 72 timer til at foretage et træk.

Wordfeud findes med ordbøger på bl.a. engelsk, tysk, fransk, spansk, hollandsk, dansk, svensk og norsk. Den danske udgave af Wordfeud benytter Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn som facitliste.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig