Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

quick time event

Oprindelig forfatter Löb Seneste forfatter Redaktionen

quick time event, QTE, begreb inden for computerspil, hvor spilleren under en animeret sekvens modtager en prompt og så skal nå hurtigt at trykke på den tilsvarende knap. Teknikken tillader forudbestemte forløb, hvor eneste forskel i animationen er udfaldet mellem spillerens succes og fiasko, og udgør dermed en mellemting mellem gameplay og cut scenes.

Quick time events kritiseres ofte for deres begrænsning af spillerens mulighed for at udtrykke sig, men de benyttes ofte som variation af spilkonceptet, og de tillader spektakulære animationer, som ikke ville være mulige i spillet i øvrigt.

Quick time events anvendtes for første gang i Dragon's Lair (1983) og blev efter en lang pause genoplivet i Shenmue-spillene (1999, 2001). Siden har bl.a. God of War-spillene (siden 2005) og Fahrenheit (2005) haft dem som integreret del af deres spilkoncepter, og i dag benytter mange action-serier sig af dem i et vist omfang.

Eksempel på brug af quick time events i Shenmue (1999):

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rasmus Löb: quick time event i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=205579