Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pac-Man

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Pac-Man, klassisk japansk arcadespil, udgivet af spilproducenten Namco i 1980, designet af Toru Iwatani (f. 1955).

Spilleren skal med figuren Pac-Man spise sig gennem en labyrint uden at blive fanget af banens spøgelser. Spillets design er meget enkelt med en statisk baggrund og grafisk enkle figurer.

Spillet var oprindeligt lavet til spillearkader, men med sin popularitet blev det fulgt op af nye versioner og udvidet til spillekonsoller. I USA blev der solgt et rekordstort antal konsoller (over 100.000), og også internationalt blev spillet en succes. Siden er Pac-Man-spillet kommet i mange versioner og amatørkopier til pc'er og andre platforme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Pac-Man i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=274058