Ernest Thompson Seton, egl. Ernest Evan Thompson, 1860-1946, amerikansk-canadisk naturforsker og forfatter til bøger om dyreliv. Ernest Thompson Seton oprettede i 1902 et ungdomsforbund, kaldet Woodcraft Indians, hvis idébog inspirerede Baden-Powell i hans planer om spejderbevægelsen. Seton var med til 1910 at etablere spejderne i USA, men trak sig ud efter få år, da han indså, at Baden-Powell havde en mere militaristisk indgangsvinkel til spejderarbejdet.