Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De grønne pigespejdere

Oprindelig forfatter TPoA Seneste forfatter Redaktionen

De grønne pigespejdere, indtil 2003 KFUK-Spejderne i Danmark, landsdækkende børne- og ungdomsorganisation, stiftet i 1919 og udsprunget af KFUK-bevægelsen. Korpset henvender sig til piger fra 0. klasse. Aktiviteterne skal styrke den enkelte i at tage medansvar for fællesskabet, engagere sig i samfundet og arbejde for mellemfolkelig forståelse i overensstemmelse med den internationale pigespejderbevægelses idé.

Hvert femte år samles alle grønne pigespejdere i en landslejr, der i stort tal gæstes af udenlandske spejdere, ligesom pigespejderne får mulighed for at besøge spejdere i andre lande. Korpsets arbejde hviler på et folkekirkeligt grundlag, og kristendommen er integreret i arbejdet.

De Grønne Pigespejdere er en del af den internationale spejderbevægelse, medlem af verdensorganisationen for pigespejdere, WAGGGS, og har ca. 4200 medlemmer (2016). Se også spejderbevægelsen.

Annonce

De grønne pigespejderes hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tove Porsholdt Andersen: De grønne pigespejdere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105836