Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danske Baptisters Spejderkorps

Oprindelig forfatter SGrau Seneste forfatter Redaktionen

Danske Baptisters Spejderkorps, børne- og ungdomskorps med ca. 1100 medlemmer (2016) i alderen 5-25 år. Spejderne er opdelt aldersmæssigt i hhv. klynge-, flok-, trops-, gruppe- og rover/seniorspejdere og kendes på deres mørkeblå uniform og turkisblå tørklæde. Det daglige spejderarbejde udøves i tæt samarbejde med den lokale baptistkirke og efter den internationale spejderbevægelses grundlæggende idéer.

Danske Baptisters Spejderkorps blev stiftet i 1972 ved en sammenlægning af Danske Baptisters Pigespejderkorps og Danske Baptisters Drengespejderkorps, som begge blev grundlagt i begyndelsen af 1930'erne som forbund, men fra 1948 blev spejderkorps med spejderlov og -løfte. Korpset er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd, Friluftsrådet og Danske Spejderes Fællesråd samt de internationale WAGGGS og WOSM.

Se også spejderbevægelsen.

Annonce

Danske Baptisters Spejderkorps' hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Grauslund: Danske Baptisters Spejderkorps i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61613