Bjergbestigning involverer fjeldvandring, klatring på klippe, sne eller is samt ruteorientering.
Faktaboks
- Også kendt som
-
alpinisme
Sporten kræver specielt udstyr, men først og fremmest stilles der store krav til udøverens udholdenhed og erfaring.
Den fysiske belastning ved klatring i store højder er betydelig; bjergbestigeren skal tilpasse sig højdeklimaets lave ilttryk og evt. lave temperaturer og kan risikere at få bjergsyge.
Bjergbestigning kræver en høj disciplin og stiller tillige store krav til samarbejdet mellem deltagerne, der oftest foretager op- og nedstigningen parvis.
Bjergbestigeren belønnes for sit slid med intense naturoplevelser, men derudover har der i tidernes løb været forskellige grunde til at bestige bjerge. Hos inkaerne blev bjergene fx besteget for at bygge altre til gudernes pris, og den første bjergbestigning i traditionel forstand, bestigningen af Mont Blanc (4807 m) i 1786, udsprang af et ønske om at foretage videnskabelige observationer og målinger i Alperne.
I midten af 1800-tallet begyndte britiske alpinister sammen med deres kontinentale bjergførere at klatre i Alperne for sportens skyld, og inden for en kort årrække var alle de højeste toppe besteget.
Herefter blev det bjergbestigernes mål at finde stadig vanskeligere ruter på allerede bestegne toppe. Det gav sig bl.a. udslag i en række dramatiske bestigningsforsøg på nordvæggen af det schweiziske bjerg Eiger (3970 m) i 1930'erne.
Himalaya har også været målet for en lang række ekspeditioner siden slutningen af 1800-tallet, og især briterne forsøgte sig før 2. Verdenskrig med at bestige bjergkædens og verdens højeste bjerg, Mount Everest (8848 m).
Først i 1953 lykkedes det newzealænderen Edmund Hillary og den nepalesiske sherpa Tenzing Norgay (1914-1986) at nå toppen, og i 1964 var alle verdens 14 bjergtoppe over 8000 m besteget.
Udviklingen inden for bjergbestigning stoppede imidlertid ikke med disse præstationer. I 1970'erne og 1980'erne viste italieneren Reinhold Messner, at det stadig var muligt at sætte nye rekorder. Som den første besteg han i 1978 sammen med Peter Habeler (f. 1942) Mount Everest uden brug af medbragt ilt, og i 1980 gennemførte han den første solobestigning af Mount Everest.
I 1995 nåede Michael K. Jørgensen som første danske bjergbestiger toppen af Mount Everest. Han omkom i 1999 under en ny ekspedition. I 1996 blev Lene Gammelgaard den første danske kvinde, der besteg Mount Everest.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.