Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bo Belvedere Christensen

Oprindelig forfatter bobelvedere Seneste forfatter Redaktionen

Bo Belvedere Christensen, f. 11.10.1956, dansk bjergbestiger, fotograf, forfatter og foredragsholder; cand.scient. i geologi 1986. Bo Belvedere Christensen har siden 1982 gennemført adskillige danske førstebestigninger og besteget bjerge i Alperne, Andesbjergene og Himalaya.

Han har gennem sin lange klatrekarriere dokumenteret bjergbestigningen i dagbøger i dagspressen og på internettet, ved at skrive artikler til forskellige adventuremagasiner og ved at producere film til bl.a. DR, DR2 og TV 2.

Bo Belvedere Christensen har desuden skrevet adskillige bøger og er medforfatter til Ama Dablam - en bestigning af verdens smukkeste bjerg (1990; genudgivet 2012) om Dansk Himalaya Ekspedition 1988's bestigning af Ama Dablam i Nepal og Everest - drømmen og sejren (2000).

Annonce

Med Kilimanjaro - en guide til natur og bestigning (2010) skrev han sin første egentlige guidebog, en beskrivelse af, hvad der kræves, og hvordan læseren selv kan gennemføre en bestigning af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro.

Mont Blanc - vejen til Europas top, historik og historier (2012) afspejler en ny drejning i forfatterskabet, hvor Bo Belvedere Christensen ikke kun beskriver sine egne oplevelser, men sætter bjergoplevelserne i historisk perspektiv med skildringer af, hvordan bjergene tidligere blev opfattet, og hvilke udfordringer de første pionerer inden for bjergbestigning har stået over for.

Bo Belvedere Christensen arbejder i dag (2016) som ekspeditionsleder på kommercielle ture ved siden af sine individuelle ture og sit liv som forfatter og foredragsholder.

Se også bjergbestigning.

Førstebestigninger af Bo Belvedere Christensen
Danske førstebestigninger i Alperne (bl.a.)Grand Capucins østvæg, Bonatti-ruten1982
Petit Jorasses vestvæg1990
Piz Badiles nordøstvæg1996
Danske førstebestigninger i AndesbjergeneNevado Pisco, 5752 m1984
Toqllaraju, 6032 m1984
Huascarán, 6768 m1984
Danske førstebestigninger i HimalayaAma Dablam, 6812 m1988
Broad Peak, 8047 m, et af verdens 14 højeste bjerge over 8000 m1994
Gasherbrum I, 8068 m, et andet af de 14 højeste bjerge over 8000 m1998
Baruntse II i Mount Everest-regionen af Nepal, 6720 m2008
Deltog i den første danske ekspedition til Mount Everest, hvor han nåede 8450 m uden brug af iltflasker, det højeste, nogen dansker indtil da var nået uden ilttilskud1996
Deltog i den første rent danske ekspedition til Mount Everest, men måtte vende om i ca. 8100 m's højde pga. en diskusprolaps2000
Førstebestigninger, som verdens førstePandra i den østlige del af Nepal, 6673 m, verdens første på toppen sammen med Allan Christensen og Jan Mathorne2002
Danga i den østlige del af Nepal, 6238 m, verdens første sammen med Allan Christensen og Jan Mathorne.2002

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bo Belvedere Christensen: Bo Belvedere Christensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=319470