En ølejr er en ferieform, hvor deltagerne i typisk en uge mødes og indgår i et fællesskab, som oftest med udgangspunkt i et på forhånd valgt tema.

De første ølejre på Livø, Nekselø, Lyø og Møn blev iværksat i 1970 af Kulturministeriet i anledning af det europæiske naturfredningsår, og i 1971 stiftedes Ølejrbevægelsen, som i 2023 arrangerede ti ølejre. Derudover findes ølejre, som ikke sorterer under bevægelsen, bl.a. kvindelejren på Femø, afholdt første gang i 1971. Ingen ølejre modtager i dag offentlige tilskud.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig