sommerhus

Ifølge Planlægningsloven er det forbudt at bosætte sig fast i sommerhuse, da de kun må benyttes i sommerhalvåret samt til kortvarige ophold resten af året (i alt maks. 43 uger om året), ligesom de ikke må anvendes til erhvervsmæssige formål. Fra 2017 har pensionister, der har ejet deres sommerhus i mindst 1 år, dog haft ret til at anvende deres sommerhus som helårsbolig.

Personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, kan som hovedregel ikke erhverve fast ejendom, herunder sommerhus, i Danmark uden tilladelse fra Justitsministeriet. Antallet af tilladelser til udlændinges køb af danske sommerhuse er stigende og lå i 2020 på 361. Gennem årene er tæt på halvdelen af tilladelserne givet til nordmænd.

Sommerhusene i Danmark har rod i dels kolonihavebevægelsen, der for alvor fik fodfæste med oprettelsen af 85 haver i Aalborg i 1884, dels det højere borgerskabs landliggervillaer. Ulrik Plesner tegnede de første sommervillaer i Skagen i 1891, og den første danske sommerhusudstykning fandt sted i Hornbæk i 1893.

Størsteparten af de nuværende sommerhuse er opført i 1960'erne og 1970'erne. Oprindelig var sommerboligen mere primitiv og enkel end byboligen, men fra 1990'erne har der været en tendens i retning af mere luksuøst sommerhusbyggeri med fx spa, sauna og swimmingpool, især med henblik på udlejning til turister.

Siden begyndelsen af 1980'erne har feriehusudlejningsbureauerne stået for en væsentlig del af turistovernatningerne i Danmark. I 2022 blev knap 32.000 feriehuse udlejet, og der blev registreret i alt 23,3 mio. overnatninger i de danske feriehuse, hvilket svarer til ca. 37 procent af det samlede antal turistovernatninger i Danmark. Tyskere tegnede sig for 64 procent og danskere for 28 procent af de registrerede, kommercielle feriehusovernatninger. Andelen af feriehuse, der udlejes, er størst i kommunerne Tønder, Varde, Ringkøbing-Skjern og Lemvig, hvor mere end 40 % af feriehusene udlejes.

• fritidsbebyggelser
• by- og landzone
• kolonihave
• ferie