Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

safari

Oprindelig forfatter HD-N Seneste forfatter Redaktionen

safari, oprindelig en jagtekspedition i ødemarken, specielt i det mellemste, østlige og sydlige Afrika. I denne betydning gennemførtes de første safariekspeditioner i kølvandet på de seneste opdagelsesrejsende i Afrika, men først i mellemkrigstiden tiltrak safarirejser sig større opmærksomhed, bl.a. gennem Karen Blixens og Ernest Hemingways forfatterskaber.

Ordet safari er swahili, af arab. safariyya 'rejse, tur'.

Safari var dog langt op i efterkrigstiden en luksus for de få, og først med den tiltagende rejseaktivitet fra 1960'erne og fremefter blev ferieformen mere udbredt, især som kombinerede og arrangerede fotosafarier og guidede ture ind i vildtreservater. Legal storvildtjagt er derimod stort set forsvundet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Dehn-Nielsen: safari i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154342



Tags