Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hitchhiking

Oprindelig forfatter WESF Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/12242/=ud_a_237533.mp3?revision=1

hitchhiking, (fra am.eng., af hitch 'hænge fast, hænge på' og hike 'foretage en (streng) fodtur, marchere'), blaffe, tomle, tage på stop, at få et gratis lift med en bil. Hitchhiking er et amerikansk slangudtryk fra bilismens barndom, første gang nævnt i 1923; i 1936 indførtes begrebet i England, og efter 2. Verdenskrig var det kendt verden over. Beslægtet med hitchhiking er ordninger, hvor der aftales kørelejlighed mod betaling af et mindre beløb eller ved at deles om udgiften til benzin. Hitchhiking søges ligeledes aftalt via Internettet. Med hitchhiking betegnes i overført betydning også amerikanske politikeres forespørgsler om gratis transport med store virksomheders forretningsfly.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Wolfgang E.S. Framke: hitchhiking i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91796