Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bornholm Rundt

Oprindelig forfatter KBcke Seneste forfatter KBcke

Bornholm Rundt, Rute 10, en af Danmarks Nationale Cykelruter, etableret 1993. Den er med sine 105 km den korteste af de nationale cykelruter.

I modsætning til næsten alle andre nationale ruter i Danmark er Bornholm Rundt en rundstrækning. Den følger i store træk kysten hele øen rundt. Den passerer bl.a. Rønne, Hasle, Sandvig, Allinge, Tejn, Gudhjem, Svaneke, Nexø og Snogebæk.

Bornholm Rundt suppleres af seks regionale ruter ind i landet, nummereret 21-26, der samlet giver et ret finmasket cykelrutenet. Både Bornholm Rundt og nogle af de regionale ruter følger noget af vejen nedlagte jernbanespor. Andre steder går ruten ad grus- og skovveje samt landeveje, heraf en del med cykelstier.

Mens cykelruterne i det øvrige Danmark har skilte med blå baggrund, er baggrunden på de bornholmske skilte grøn.

Annonce

Bornholm Rundt. Bornholms cykelruter hedder cykelveje, og skiltene er mørkegrønne, mens de i resten af landet er blå. Foto 2010.

Bornholm Rundt. Bornholms cykelruter hedder cykelveje, og skiltene er mørkegrønne, mens de i resten af landet er blå. Foto 2010.

Bornholm Rundt. Rundstrækningen Rute 10 møder ved Helligdomsklipperne en af de regionale tværgående ruter, Rute 23 til Rønne over Klemensker og Nyker. En stor del af denne rute er anlagt på gammel jernbanelinje. Foto, 2010.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl Bencke: Bornholm Rundt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=256871